Holstebro Turistbussers historie
går langt tilbage.


Grundstenene blev lagt i 1947 af Christian Mulvad, som startede vognmandsforretningen med en lille bil, samtidig med at han drev landhandel. Dengang var det hovedsagelig kirkekørsel og transport til byen, som han tog sig af.

 

11. juni 1957 overtog datter Elly og svigersøn Johannes Madsen firmaet efter… - og firmanavnet Borbjerg Busser opstod. Virksomheden blev større, og der kom både store rute- og turistbusser til. Elly og Johannes drev virksomheden sammen indtil Johannes pludselige død i 1982, hvorefter Elly fortsatte alene indtil sønnen overtog.

 

1. januar 1984 tog Kristian Madsen over, og samtidig købte han Staunsbøllers busser i Holstebro. Herefter flyttede firmaet domicil til Måbjerg i Holstebro og skiftede navn til Holstebro Turistbusser. Elly fortsatte sit virke i firmaet som chauffør, indtil hun gik på pension.
Kristian udvidede firmaet endnu mere, hvor der er blev kørt alt indenfor turistkørsel, rutekørsel, skole-og specialkørsel. I en lang årrække drev Kristian også rejsebureau.

 

I februar 2011 Kristians datter Chanette Mulvad sit job ud som bogholder for at vie sig opgaverne omkring farens forretning som selvstændig vognmand og blev medejer. Hun tog blandt andet erhvervskørekortet, hvilket giver hende en rigtig god indsigt i de udfordringer chaufførene bliver mødt med i deres hverdag og hvor hun er selv med til at løse den komplekse opgave at koordinere hele rutenettet.

 

1.juli 2017 udvidede far og datter så butikken yderligere ved at tilføje Højmark Turistfart til familien. Den var tidligere ejet af Bruno Jensen. Højmark kontoret i Hover betjenes af Anne Grethe, som fulgte med i overtagelsen og som servicerer kunderne i området.

Derudover er turistkørslen og rutekørslen vokset så meget, at der er kommet endnu flere busser til. Vognparken er nu oppe på 42 busser i varierende størrelser. Seneste erhvervelse er en flot VIP bus med lækre detaljer. Der er 63 ansatte i virksomheden.

Med vokseværket voksede også miljøansvaret, som Chanette går meget op i, hvorfor virksomheden nu også er ISO14001 miljøcertificeret. Det er kun til alles gavn, når brændstofforbruget nedsættes og alle medarbejdere påtager sig det ansvar at nedbringe både det og tomgangstiden. Derudover slides der mindre på busserne.

Egen mekaniker har de også i form af Kristian Madsens bror, Jens, der har sin daglige dont i det flotte nye værksted.

 

Marts 2019 flyttede det voksende firma til ny domicil på Rasmus Færchs Vej 28 i Holstebro i helt ny bygning, som også huser et bilsyn som nabo – meget praktisk, når busserne skal synes.

Er du klar til at køre? Det er vi! 

Vi klarer alle opgaver, uanset størrelse og antal personer. Kontakt os gerne – og lad os høre, hvad vi kan gøre for dig.

kontakt os